Over Londons myldrende metropol, på byens højeste sted mod nordvest, ligger Highgate Cemetery. Et udsigtspunkt ulig de fleste – her skuer man fra mørkets visdom ud over forfængelighedens kunstige lys i det fjerne. Highgate er en 1800-tals kirkegård med endeløse rækker af de smukkeste gravsteder, som højdepunktet af victoriatidens åndsliv og selvtillid kunne mønstre. En dødehave fyldt af snørklede stier og dunkle passager, der kryber ind mellem krogede ege, vedbend og hundredårige cedre. Grundlagt 1839 og passet så sparsomt, at tidens vedbend og rodskud nu har skabt en kæntrende masse af smuldrende keltiske kors og hovedløse engle, der hælder faretruende over mausoleer og flækkede gravtomter.

Se film om Highgate Cemetery her:    The Vampire of Highgate    Vampire in London

De står der i dag i det smukkeste forfald, der kan tænkes. Som vidnesbyrd fra en glansperiode i Englands historie, hvor man netop dyrkede ruiner og middelaldergotik så heftigt i havearkitektur, kunst og litteratur, at folk kunne rive adskillige oplag væk af Matthew Lewis' nygotiske roman "the Monk" fra 1796 om en munk, der gennemlever forførelser og prostitution, voldtægt, mord og unævnelige gerninger i de skumle gange under ordensklosterets klamme kvadre.
Kunst er blevet til virkelighed på Highgate Kirkegård. Det underfulde forfald, man med nygotikkens stiltræk i 1800-tallets begyndelse hentede frem fra middelalderens glemte engelske klostre, kirker og borge, ligger i dag på Highgate som en ægte gestus fra naturen og den store skabers hånd. Det er som at træde ind i nygotikken, når den gamle portfrue med den strikkede cardigan besværet åbner den knirkende smedejernsport til denne vildtvoksende ø af gru og dunkle anelser midt i Londons glatte multikultur. Alle dryppende trækroner og skumle gange i Highgate hvisker en historie om victoriatidens optimistiske leg på disse grave, da de var nykastede.
At gå rundt på Highgate er som at træde ind i Bram Stokers "Dracula". Og det er intet tilfælde. Forfatteren til den legendariske brevroman om den transylvanske vampyr, der opkøber land i London, blev inspireret til sit værk, da hans blik en dag faldt på mausoleet over General Otway på Highgate.
Mausoleet står der endnu og er ikke blevet mindre inspirerende med årene. "Dracula" er sammen med "Frankenstein", "Dr. Jekyll and Mr. Hyde" den lille overlevende rest af et ocean af nygotiske værker, der dukkede op i 1700- og 1800-tallets England midt i det skarpe lys fra oplysningen.

Den vestlige del er the real deal
Vi er en lille gruppe, der er blevet lukket ind i den vestlige del af kirkegården, der er så nedslidt, frønnet og skrøbelig, at man kun kan komme her på ture arrangeret af den frivillige organisation, der passer kirkegården. Vores guide leder os forbi forvitrede stenengle, gennem skov og frem til et lille hjørne af uindviet jord, der kan give fantasien frit løb, hvis man er disponeret for gys.
På Østkirkegården på den anden side af vejen kan man komme uden guide, og det er her, de fleste turister søger hen. For at besøge den store mindesten, der markerer, at her hviler Karl Marx, eller bese det sidste hvilested for andre berømtheder som forfatteren George Eliot eller Charles Dickens’ forældre.
Også her er der en evig kamp mellem natur og menneske og et indblik i, hvordan briterne levede og døde mellem statelige kristtjørn og forkrøblede egetræer. Her er navne fra hele det forgangne imperium og alle slags statuer, buster og figurer, der skal opsummere en tilværelse i ét blik.
Men det er Vestkirkegården, der er det hemmelige sted, hvor man på en times tid kan svælge i mystik, symbolik og dødelighed på så eksotiske steder som Den Egyptiske Avenue eller Den Libanesiske Cirkel, der er omgivet af krypter for Londons bedsteborgere, der havde råd til at betale 120 guineas for at ligge fornemt placeret efter deres død.
Det er svært at forstå, at man befinder sig i en larmende storby, når man spadserer rundt i tystheden og de rådnende blade. Det er det perfekte sted at starte en spøgelsestur i London. Det tager en time at komme i den rigtige stemning til at besøge en af verdens mest hjemsøgte byer
Kilder:
Politikken 7. oktober 2010
Kristeligt Dagblad 25. marts 2006